Oplevelser

Tag på opdagelse langs Vestkysten, der byder på et HAV af skønne aktiviteter for hele familien.
Tag familien med og bliv blæst i gennem ved havet, sæt dragen med vinden, fang en fisk (dem er der nok af) eller gå på ravjagt.
Et besøg ved havet er en oplevelse på alle tider af året. Oplev kontrasten der kendetegner den jyske vestkyst. Èn dag roligt og idyllisk, næste dag barskt og højlydt når bølger slår mod høfderne.
Et besøg værd året rundt!

Attraktioner og seværdigheder

JyllandsAkvariet
I JyllandsAkvariet kan du komme HELT TÆT på de mange finurlige og farverige fiskearter, der lever i Nordsøen og Limfjorden.
– Kom, se, rør, følg og vær med til at fodre de fisk, der svømmer rundt og lever godt i akvariet i Thyborøn.
Måske du tør tage en krabbe i hånden eller stryge en haj på ryggen?
Outdoor ture – tag med JyllandsAkvariet på:
Ravsafari
Sælsafari
Natursafari
Østerssafari
Se mere om safariturene i JyllandsAkvariets turkalender

Sneglehuset
Sneglehuset ligger for enden af Sneglevej i Thyborøn.
Overalt både ude og inde, er murværk og møbler dækket af sindrige mønstre, skabt af muslingeskaller og sneglehuse. Dette fantastiske hus er skabt af en enkelt mand gennem et langt liv.

Themis Skatepark
Den gamle atletikstadion i Thyborøn, Vesterhavsgade 86, blev i løbet af 2018 forvandlet til en af Vestjyllands fedeste skateparker.
Her kan børn i alle aldre og andre interesserede, prøve kræfter af hvad enten der er på skateboard eller løbehjul – her er lidt af hvert, uanset om du er øvet eller nybegynder er du velkommen. Flere eksperter både national og international, har allerede testet banen af og synes det har været en super fed oplevelse at besøge parken.
– Så husk dit skateboard, løbehjul, hjelm og beskyttelses udstyr – næste gang du besøger byen.

Museer

Sea War Museum
Kom ind og oplev levn fra tiden under første verdenskrig. Se hvad der blev brugt i kampen på, under og over vandet i Nordsøen ud for Jyllands vestkyst.

Mindeparken for Jyllandsslaget
Den 1. juni 2016 blev mindeparken etableret i Thyborøn. Et landart kunstværk skabt af kunstneren Paul M. Cederdorff til minde om de 8645 engelske og tyske marinere, der omkom i Jyllandsslaget den 31. maj 1916.

Ravhuset
Her kan du se en helt unik samling af rav, smykker og andre kunstværker i rav. Kom og hils på ravsliberen Bjarne Hansen ( Rav Aages søn)

Lemvig Museum
Besøg Lemvig Museum og bliv klogere på vestjysk særpræg og vestjysk identitet i fortid og nutid. Gå på opdagelse i museets mange udstillinger, som fortæller om livet og kunsten på egnen gennem tiderne
– Gå på opdagelse i Gantriis fodspor
– Udforsk Planetstien – en model af solsystemet i skalaen 1:1 milliard af Thøger Larsen

Strandingsmuseet i Thorsminde
Tag med på en rejse i en verden fuld af dramaer, tragedier, kærlighed og heltemod.

Kunst

Jens Søndergaards Museum
Et lille kunstmuseum er indrettet i den kendte kunstmalers Jens Søndergaards sommerhus/atelier. Museet rummer en unik samling af Søndergaards smukke Vesterhavs og Bovbjerg motiver.

Museet for Religiøs Kunst
At der i dag ligger et kunstmuseum i Lemvig, der som sit særlige område har den religiøse kunst, udspringer af den store udsmykning af Lemvig kirke, som billedkunstneren Bodil Kaalund udførte 1976-81.

Hornvarefabrikken Bøvlingbjerg
Lope Keramik i Nr. Nissum

Udforsk naturen

Vesterhavet – et besøg værd året rundt!
Tag familien med og bliv blæst i gennem ved havet, sæt dragen med vinden, fang en fisk (dem er der nok af) eller gå på ravjagt.
Nyd en dukkert ved vores fantastiske badestrand, hvor livredder tårnet i perioden 28. juni til 21.august mellem klokken 10 og 18, er bevogtet af Trygfondens livreddere.

Både Vesterhavets vilde vande og Limfjordens milde er velegnet til vandsport.
Hvad enten du er windsurfer, er til stand up paddle, kitesurfer eller kajakroer – ja så der virkelig mange muligheder her i området.
Udforsk også Lemvig Marina, Thorsminde og Klitmøller som jo ligger lige i nabolaget.
Er du nybegynder og kunne du godt tænke dig at prøve vandsporten af, står flere lokale ildsjæle i sæsonen klar med forskellige introduktionstilbud til vandsport.

Læs mere om områdets surfsports her.

Tag på Surfferie i Thyborøn
Med Vesterhavet på den ene side og Limfjorden på den anden side, er der masser muligheder for Vandsport aktiviteter i Thyborøn.
Kontakt Thyborøn Surfcenter for surfundervisning, boardudlejning, guidede ture på stand-up paddle, snorkling og dykning. Mulighederne er mange…

Naturrum Thyborøn
Naturrum Thyborøn starter ved parkeringspladsen i sydenden af Vesterhavsgade. Der er skilte, der viser vej. I området er der overdækket rasteplads med borde/bænkesæt og toilet. Ovenfor diget er der legeplads, udsigtsplatform med udsyn over Vesterhavet. Fra området udgår to vandreture på henholdsvis 4 og 11 km.

Vandreture
Se en oversigt over vandreture i området
Tag på vandreferie langs Vestkysten – fra Thyborøn til Vestervig.

Cykelruter
Se en oversigt over cykelruter i området.
Er du på udkig efter em cykelferie langs Vestkysten – så har Bikewithus arrangeret hele turen for dig.

Aktiv ferie

Vestjysk Friluftcenter
Lemvig Golfbane
Klosterheden MTB ruter
BikeWithUs
Bikepoint
Hedevang Outdoor
National Park Thy

Større attraktioner – radius 100 km

Wow – Park
Jyllands Park Zoo
Hjerl Hede
Mønsted Kalkgruber
Spøttrup Borgmuseum